Jægerhåndværk

Når man taler om jægerhåndværk, skal det ikke kun forstås i ordets strengeste betydning. Jægerhåndværk er naturligvis et spørgsmål om at kunne flå fuglen, brække et stykke råvildt og bygge en skydestige, men det er meget mere end det.

 

DSC 0452 Manip Webjpg2

Det egentlige jægerhåndværk finder man i den helstøbte jæger. Det er ikke nødvendigvis ham eller hende, der har adgang til rigelig jagt, men den jæger, der har tilegnet sig det praktiske håndelag og sat sig ind i jagtens præmisser og hele dens berøringsflade.

 

Håndværket består derfor bl.a. også i at kunne anvende, aktuelle jagtformers teknikker, kende ”sit vildt” og ikke mindst forstå og respektere andre naturbrugeres interesser.

 

Ønsker man at bestride jægerhåndværket i sin helhed, danner bogen ”Jagttegn” et sikkert udgangspunkt for ens søgen, og indsigt i det liv der venter.

 

Nu er der jo de ting, man kan læse sig til og så de praktiske gerninger, som er svære at formidle uden brug af billeder, film eller ved fysisk tilstedeværelse.

 

På jagtprøven.dk vil der blive vist og beskrevet en række teknikker, som ”klæder jægeren på” i forhold til de praktiske opgaver.